Om Lambaek

Fra Lem Beslagfabrik til Lambaek

Det, der startede som en lille beslagproducent i Vestjylland tilbage i 1982, har med årene vokset sig større og udviklet sine kernekompetencer.

I dag er vi totalleverandør af komponenter i metal og plast til de mest krævende, industrielle sektorer inden for metal, agro, byggeri og greentech. Hos Lambaek kan vi håndtere processen lige fra idéudvikling til levering af det færdige produkt.

Der er ikke så mange traditionelle beslag i produktprogrammet længere, og vi er nu meget mere end beslag. Derfor er der i 2023 besluttet et navneskift fra Lem Beslagfabrik til Lambaek.

 

 

 

Historien om Lambaek

Lambaek er en familieejet virksomhed med mange år i branchen og en evne til at tilpasse sig markedets krav. Det har udviklet sig til en specialisering inden for skæring og spåntagende bearbejdning af metal- og plastemner, overfladebehandling og lagerfacilliteter.

Historien om Lambaek starter helt tilbage i 1970’erne hvor Svend Lambæk drev Lambæk Maskinfabrik. I 1982 overtog vi en eksisterende beslagproduktion, og ændrede derfor navn til Lem Beslagfabrik.

Når man besøger Lambaek i dag, lever det oprindelige DNA fra virksomhedens tidlige år videre. Vi bygger stadig på grundstenen om gode og langvarige samarbejder, omhyggelighed, kvalitet og fleksibilitet.

Lambaek ligger i Lem og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte.

LØSNINGER SKABES AF MENNESKER, IKKE MASKINER

Vores holdning er, at løsninger skabes af mennesker – ikke maskiner. Vi benytter os af de samme teknologier som alle andre.

Med vores vilje til at finde løsninger og investere tid og ressourcer i det gode samarbejdes navn, mener vi, i al beskedenhed, at vi skiller os ud fra mange andre metal- og plastproducenter.

Vi har kompetencerne til at være med i hele processen - lige fra design og prototyper til værktøjsfremstilling, produktion og strategiske lagerfaciliteter.

Lambaek er ISO 9001 certificeret. Det betyder, at vi har en struktureret tilgang til dialogen med vores kunder samt en effektiv styring af produktionen, der er med til at sikre kvalitetsprodukter til vores kunder.