Unge idéer i stål og skruer

Hos Lambaek A/S har vi haft fornøjelsen af at samarbejde med Fjordvang Efterskole og UCRS i et projekt, der kombinerer faglighed, kreativitet og virkelige opgaver fra industrien.

To hold elever fra efterskolens metallinje har været på besøg hos os og arbejdet med en konkret opgave: at designe og fremstille løsninger til affaldssortering.. Et projekt, der satte både deres tekniske færdigheder og evne til samarbejde i spil – og som vi hos Lambaek har været stolte over at støtte op om.

Fra værksted til virkelighed

I løbet af forløbet har eleverne arbejdet praktisk og målrettet. De har svejset, skruet og skåret for at realisere deres idéer – og det med stor seriøsitet og håndværksmæssig dygtighed. Vi havde fornøjelsen af at have dem forbi vores værksted, hvor vi kunne give sparring og indsigt i, hvordan løsninger fungerer i en industriel kontekst.

Fremvisning på Fjordvang Efterskole

Fredag den 4. april blev projektet præsenteret ved åbent hus på Fjordvang Efterskole. Her viste eleverne deres løsninger frem til både undervisere, samarbejdspartnere og forældre – og det var tydeligt, at de havde lagt både tanke og håndværk i deres arbejde. 

Vi hos Lambaek var selvfølgelig med og kunne med glæde konstatere, at begge løsninger var gennemtænkte og brugbare, hvilket er en cadeau til elevernes arbejde – vi tror på, at det er vigtigt at støtte op om fremtidens faglærte.

Mennesker – ikke maskiner

Det har været inspirerende at se, hvordan en idé, skabt i undervisningslokalet, kan udvikle sig til et færdigt produkt i samarbejde med en virksomhed. Den slags projekter minder os om, at løsninger skabes af mennesker – ikke maskiner.

Hos Lambaek tror vi nemlig på stærke partnerskaber. Derfor arbejder vi tæt sammen med både kunder, samarbejdspartnere og – som her – morgendagens fagfolk for at sikre de bedste løsninger.

Læs mere om samarbejdet og projekterne i artiklen fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern.